33 14 31 88 | Kontakt os

Tandlægeskræk

Rosenklinikken vil gerne hjælpe dig med at komme din tandlægeskræk til livs

Rigtig mange mennesker lider af tandlægeskræk. Nogle så meget, at kun rigtig voldsomme smerter tvinger dem til tandlæge. Og så kan oplevelsen nemt blive både dyr og ubehagelig – hvilket bare forstærker tandlægeskrækken. Lad os bryde den negative spiral!

Hvis du lider af tandlægeskræk og læser dette, har du allerede vundet en sejr! Du er gået ind på en tandlægehjemmeside og er i gang med at orientere dig.

Mange af vores nye patienter kommer via mund til mund metoden. De fleste har hørt, at vi er rigtig gode til dem der er bange for at gå til tandlæge. Vi giver os god tid, lytter til hvad der gør DIG bange, sørger for effektiv og smertefri bedøvelse, fortæller hvad vi laver – og du kan altid stoppe behandlingen med et tegn, hvis du har brug for en pause.

Giv os en chance for at overbevise dig og gøre dig tryg ved besøgene.

Tandlægeskræk er en fobi, der har potentiale til at true mange danskeres mundhygiejne og tandsundhed – hvis der altså ikke bliver taget ordentlig hånd om problemet. Hos Rosenklinikken ser vi ofte folk med tandlægeskræk, og vi ved derfor, hvad der skal til for at give patienten en god og tryg oplevelse, hvor tandlægeskrækken bliver holdt i skak.

Hvad er tandlægeskræk?

Tandlægeskræk er, modsat hvad navnet siger, ikke så meget frygten for selve tandlægen, men mere for de instrumenter der bruges og den smerte de kan påføre. Tandlægeskræk er meget udbredt i Danmark, og man mener, at helt op til 10% af den danske befolkning lider af nervøsitet før deres tandlægebesøg.

Hvorfor opstår tandlægeskræk?

Tandlægeskræk er ikke en medfødt lidelse, men et traume der manifesterer sig efter en ubehagelig oplevelse hos tandlægen. Bare en enkelt oplevelse kan være nok til at skræmme en for livet, og det kan være svært at genopbygge tilliden mellem patient og tandlæge når skaden først er sket.

Hvad gør vi for at kurere tandlægeskræk?

Hos Rosenklinikken ved vi, at den allervigtigste faktor i at helbrede tandlægeskræk er god dialog mellem patient og tandlæge. Det er vigtig at skabe en god relation, og da vi kun har fire medarbejdere i vores klinik, er dette noget vi excellerer i. Vi tager os god tid til at lytte til dig, så vi kan finde ud af præcis hvad det er der skræmmer dig, og hvordan vi så kan undgå disse ting. Vær ikke bange for at tale med os, tandlægeskræk er ikke noget at skamme sig over!

Andre midler man kan tage i brug er åndedrætsøvelser, afslappende musik, akupunktur eller et lille håndspejl, så man kan følge med i alt hvad der sker. Det vigtige er bare, at du som patient føler, at du er i trygge hænder, og det vil vi gøre alt hvad der står i vores magt for at opnå. Vi ved, at det kræver meget mod overhovedet at møde op til sin tid hos tandlægen, hvis man lider af tandlægeskræk, og derfor skal du selvfølgelig også have den bedste behandling i vores klinik. Lad ikke din tandlægeskræk stå i vejen for et sundt tandsæt – hvis du sørger for at komme til dine behandlinger, vil det efterhånden blive en god vane, og langsomt vil du blive i stand til at slippe din angst.

 

33 14 31 88