33 14 31 88 | Kontakt os

Tandlæge Indre By

tandlæge indre by

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Du leder efter en ny tandlæge i indre by, men opdager at København er fuld af tandlæger, hvor skal du starte? Udover at din tandlæge selvfølgelig skal være en person du har tillid til, og klinikken skal være et behageligt sted at komme, er klinikkens placering også yderst vigtig. De fleste danskere har rigeligt at se til i hverdagen med fuldtidsjob, børn og huslige pligter, og derfor kan tandlægebesøg ofte udvikle sig til store irritationsmomenter. Sådan behøver det dog ikke være. Hvis du vælger en tandlæge, der er centralt placeret, tæt på dit hjem eller tæt offentlig transport, sparer du dig selv for meget besvær. Jo kortere der er til din tandlæge, jo hurtigere får du undersøgelsen eller behandlingen overstået, så du igen kan vende tilbage til dine andre pligter med god samvittighed.

Rosenklinikken – Tandlægen lige midt i centrum

Rosenklinikken er et lille, men effektivt tandlægeteam, med base i indre by. Vi ligger ikke fem, men to minutter fra Nørreport Station – mere centralt bliver det simpelthen ikke. At vores team kun består af fire ansatte, sikrer dig en god og personlig service. Vores kunder synes det er rart, at de ved hvem de skal ind til, så det ikke er en fremmed tandlæge hver gang, der ikke kender dem eller deres tænder. I vores klinik kan du møde fire damer, der alle er engagerede i deres arbejde, hvad enten det er som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent. Alle har de solide uddannelser bag sig, så de kan tilbyde dig den bedst mulige service. Vi udfører alle almindelige tandbehandlinger, lige fra forebyggende til kosmetiske, og ved kirurgiske indgreb henviser vi til vores dygtige samarbejdspartner, specialtandlægen Malene Hallund.

Smertefri behandling

Hvis du, som så mange andre danskere, lider af tandlægeskræk, er dette endnu en grund til at vælge Rosenklinikken. Vi arbejder nemlig med effektiv og smertefri behandling, der får dig til at glemme alt om din frygt. Hvor man tidligere brugte skræmmende kanyler til bedøvelse, bruger vi nu bedøvelsespennen kaldet “The Wand”. Denne pen injicerer langsomt bedøvelsesmidlet i tandkødet, helt uden du lægger mærke til det. Der er ikke længere grund til at frygte at gå til tandlægen, hos Rosenklinikken foregår behandlingen helt smertefrit, så du kan få pæne, rene tænder, uden at skulle frygte for sprøjter og kanyler.

Her finder du os

Vores klinik ligger i hjertet af byen, nemlig på Rosenborggade 2, København K, 2. sal til venstre. Da det til tider kan være svært at finde en parkeringsplads midt i byen, anbefaler vi, at du enten kommer til bens eller med offentlig transport, men det er jo heldigvis intet problem med vores placering. Du kan tage S-toget, fx linje C, eller bussen, fx linje 5A, direkte til Nørreport Station, hvorfra der kun er et par skridt til du når vores klinik. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores centrale tandlægeklinik!

33 14 31 88