33 14 31 88 | Kontakt os

10 gode råd

Her er 10 gode råd for at undgå huller:

– Brug fluortandpasta, gerne med 1450 ppm NaF. Fluor forebygger huller.

– Brug bløde tandbørster. De skader ikke dine tænder eller tandkød, hvis du børster lidt hårdt. Pga deres blødhed kommer de bedre ind i alle ujævnheder på tænderne end en stiv børste gør.

– Børst to gange dagligt. Den vigtigste børstning er den før du går i seng. Om natten har du mindre spyt i munden og færre bakterieforstyrrende bevægelser fra tunge og tygning.

– Bløder dit tandkød, når du børster tænder, tyder det på tandkødsbetændelse. Vær ekstra grundig med den bløde tandbørste i 4-6 dage, så holder det op med at bløde. Ellers kontakt os.

– Hvis du spiser og drikker mange sure ting og dermed oplever isninger fra tænderne – så begræns dit forbrug da isningen skyldes ætsning. Hvis du alligevel drikker eller spiser surt, så gør det over kort tid, skyl efter med mælk eller vand eller drik med sugerør.

– Hvis du skal have et “slik-orgie”, så børst gerne tænderne før du går igang. Rene tænder får ikke huller.

– Hvis du har smerter ved tygning, kan det tyde på revne i en tand. Kontakt os, så den kan sikres inden den knækker/flækker.

– Hvis du snorker meget og eventuelt også holder pause i vejrtrækningen når du sover – så tag en snak med os om en snorkeskinne. Tjek evt på nettet om OSS (Odense snorkeskinne).

– Har du ofte ondt i kæber og tyggemuskler og vågner du om morgenen og føler dig helt sammenbidt og øm i kinderne – så tyder det på du skærer eller presser tænder. Tag en snak med os og hør om du kunne have glæde af en bideskinne.

– Hvis du eller andre kommer til skade med tænderne, er der her en god traume app.

Udover de 10 gode råd…

Er det altid en god idé med regelmæssige tandlægebesøg.  De 10 gode råd sikre dig ikke at du helt kan undgå tandproblemer, men risikoen nedsættes betydeligt.

33 14 31 88